Škoda Ejby

Škoda fortsætter i front, når Copenhagen Sprint ruller igen

Škoda Danmark fortsætter som officiel partner på Copenhagen Sprint, når det danske World Tour-løb igen samler verdenseliten og tusindvis af tilskuere i København og på Sjælland den 13.-14. juni 2026. Med en succesfuld debut i bagagen og massiv folkelig opbakning styrker Škoda nu sit engagement i en cykelbegivenhed, der bringer sporten tættere på danskerne.

Efter første udgave af Copenhagen Sprint, der tiltrak over 250.000 tilskuere langs ruten, er forventningerne igen høje til årets løb. Škoda Danmark er fortsat en central del af arrangementet og vil bidrage til at skabe cykelstemning både på og uden for ruten.

”Copenhagen Sprint har på kort tid markeret sig som en stærk ny cykelbegivenhed i Danmark. Det er et løb, der samler verdensklasse og folkelig opbakning, og derfor er det helt naturligt for os at fortsætte partnerskabet,” siger Sigrid Kamma Køhl, marketingchef hos Škoda Danmark.

Verdensklassefelt med danske og internationale profiler

Copenhagen Sprint er en del af UCI World Touren og tiltrækker nogle af verdens stærkeste hold og ryttere. I år er der lagt op til en sprinterduel i absolut topklasse på de københavnske gader.

Den danske profil, der især er værd at holde øje med, er Tobias Lund Andresen, som forventes at spille en central rolle i løbets afgørelse. Samtidig byder startlisten på internationale topsprintere som Tim Merlier, Jasper Philipsen og Jonathan Milan, hvilket sikrer et højt sportsligt niveau og intens konkurrence.

Ruten starter i Roskilde og bevæger sig gennem Nordsjælland, inden løbet afgøres i København med en sprinterfinale foran Statens Museum for Kunst.

”Det er et stærkt og spændende felt, vi får igen i år. Kombinationen af internationale stjerner og danske profiler gør Copenhagen Sprint til en unik oplevelse for fans – og til en oplagt platform for os som partner,” siger Sigrid Kamma Køhl.

Škoda bidrager både på og uden for ruten

Som en del af partnerskabet stiller Škoda Danmark igen en flåde af 30 elektrificerede biler til rådighed for løbet og dets afvikling. Samtidig fortsætter indsatsen for at engagere danskerne i cykelsporten gennem lokale aktiviteter.

Škoda vil blandt andet aktivere sit populære Škoda BørneTour-univers, som i forbindelse med Copenhagen Sprint bliver en del af oplevelsen flere steder langs ruten. Begge løbsdage – den 13. og 14. juni – kan børn og familier opleve Škoda BørneTour i Østre Anlæg i København som en del af eventområdet. Derudover besøger Škoda BørneTour Roskilde den 13. juni i forbindelse med løbets start samt Fredensborg den 14. juni, hvor løbet passerer.

”For os handler det ikke kun om elitesport, men også om at inspirere flere – særligt børn og unge – til at komme op på cyklen. Copenhagen Sprint er en oplagt platform til at kombinere elite og bredde,” siger Sigrid Kamma Køhl.

Folkefest på to hjul

Copenhagen Sprint er mere end et cykelløb. Eventet omfatter også en cykelfestival og aktiviteter for publikum samt et folkecykelløb, hvor alle kan deltage. Evalueringer viser desuden, at 76 procent af tilskuerne oplever øget national stolthed, når Danmark afholder internationale sportsbegivenheder.

Copenhagen Sprint 2026 afholdes den 13.-14. juni og byder på elitecykling i verdensklasse med både kvinde- og herreløb – samt en fejring af dansk cykelkultur i alle dens former.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk