Škoda Ejby

Skal du være vores nye Servicerådgiverelev?

 

Ønsker du dig en karriere i bilbranchen, hvor du kombinerer teknisk indsigt med stærk kundeservice?

Har du lyst til en hverdag i højt tempo, hvor du gør en forskel for både kunder og kolleger? Så er det dig, vi søger som servicerådgiverelev til vores team.

Business College Syd har i samarbejde med Semler udviklet et spændende uddannelsesforløb baseret på den velkendte handelsuddannelse. Service- og Reservedelsrådgiver uddannelsen uddanner handelstalenter på servicemarkedet i samarbejde med os og vores dygtige medarbejdere.

Din rolle som servicerådgiverelev:

 Du er kundens primære kontaktperson før, under og efter værkstedsbesøget. Du lærer at:

  • Tage imod kunder både fysisk og telefonisk
  • Booke og planlægge værkstedsbesøg
  • Udarbejde tilbud og gennemgå fakturaer med kunder
  • Koordinere opgaver med mekanikere og teknikere
  • Håndtere reklamationer og yde professionel rådgivning
  • Arbejde i digitale systemer og følge op på kundetilfredshed

Vi forestiller os, at du:

  • Har afsluttet eller er i gang med en relevant ungdomsuddannelse (HHX, EUD eller EUX)
  • Er imødekommende, struktureret og har lyst til at lære
  • Har interesse for biler og kundeservice
  • Trives med at arbejde i et team og kan tage ansvar selv
  • Har flair for IT og kan bevare overblikket i travle perioder

Vi tilbyder dig:

  • En 2-årig elevuddannelse med fokus på værkstedsdrift og kundeservice, hvor du bliver certificeret servicerådgiver inden for vores bilmærker
  • Mulighed for at arbejde med anerkendte bilmærker og ny teknologi
  • Et stærkt fællesskab med engagerede kolleger, der hjælper dig godt i gang
  • Gode fremtidsmuligheder – vi uddanner med henblik på fastansættelse

Ansøgning:

Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Servicechef Lars Ernstsen på telefon 21 51 64 65. Din ansøgning sendes til direktør Hans Hindsgaul Madsen på e-mail: hhm@skoda-ejby.dk.

Læs mere om os