Škoda Ejby

ŠKODA KUNDEDAGE med fri service og reparation

Nu er der mulighed for at starte det nye år på en frisk uden bekymringer om udgifter til service og reparation. ŠKODA har nemlig KUNDEDAGE med åbent hus i weekenderne 5.-6. januar og 12.-13. januar, hvor der er gode tilbud på modellerne CITIGO, FABIA og OCTAVIA.

FABIA og OCTAVIA med fri service og reparation

Hvis man køber en FABIA med benzinmotoren 1.0 MPI eller en OCTAVIA med turbodieselmotoren 1.6 TDI og DSG-automatgearkasse, er der et service- og reparationsabonnement på 3 år/45.000 km med i prisen, så man ikke skal bruge penge på service og reparation i den periode.

FABIA 1.0 MPI Active koster fra 129.900 kr., mens den populære Combi koster fra 139.900 kr. Tilbuddet om et service- og reparationsabonnement gælder også modellen med Ambition-udstyr, som koster 10.000 kr. ekstra.

Den store og rummelige OCTAVIA fås ligeledes som både hatchback og stationcar, hvor OCTAVIA 1.6 TDI DSG Ambition koster fra 239.900 kr., mens OCTAVIA 1.6 TDI DSG Combi Ambition koster fra 249.900 kr. Tilbuddet om et service- og reparationsabonnement gælder ligeledes modellen med Style-udstyr, som koster 20.000 kr. ekstra.

Har man set sig varm på en af de mange andre motorer, som FABIA og OCTAVIA kan fås med, kan selvsamme service- og reparationsabonnement fås til en ekstra skarp pris, mens der er ŠKODA KUNDEDAGE.

CITIGO Style Sport med masser af udstyr

Der er også gode tilbud på ŠKODAs mindste bil, CITIGO. Priserne starter ved 89.990 kr., men under ŠKODA KUNDEDAGE har forhandlerne desuden en CITIGO Style Sport til 109.995 kr., som har masser af lækkert udstyr. Bl.a. har den både Climatronic-klimaanlæg, sportsindtræk, sportslæderrat/multifunktionsrat, læder på gearknop og håndbremsegreb, mørktonede ruder bag, Swing-radio med farveskærm, 6 højtalere og Bluetooth samt en smartphone-holder. Derudover kan man under ŠKODA KUNDEDAGE få en Tryghedsaftale 2 år/60.000 km til CITIGO for 995 kr., så man er dækket yderligere 2 år udover den normale 2-årige fabriksgaranti.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk